Et varmt velkommen til dig!

Her kan du læse om de samtaler og sessioner, jeg tilbyder.

En samtale med mig kan tage udgangspunkt i en eller flere af dine drømme, som vi sammen dykker ned i, udforsker og afkoder - både på et følelsesmæssigt og et spirituelt plan. Det kan åbne for kreativ inspiration eller visdom og vejledning fra dit eget dybere Selv og fra de større livsmønstre, som du er en del af.  

Du får redskaber til at lade dine drømme guide dig i livet og udfolde drømmenes fulde potentiale.  

Du kan også få sparring i dit liv generelt eller til din spirituelle eller åndelige vej. Måske går du med oplevelser, der er svære at tale om, forstå og integrere. Det kan være smukke såvel som skræmmende oplevelser. Hos mig får du kompetent rådgivning, så du bliver i stand til at navigere i det ukendte med mod og tillid. 

Som forfatter til firebindsværket "Den glemte virkelighed" har jeg fået en omfattende viden om drømme, bevidsthedens skjulte muligheder og spirituelle praksisser fra hele verden, helt tilbage til vores tidlige forfædre. På den måde bliver det, som du bringer, sat ind i en langt større forståelsesramme, så du får nye perspektiver på din situation - med rødder i ældgammel næringsrig muld.

Jeg glæder mig til at snakke med dig.